Næstved By

Næstved City: Trick or Treat i efterårsferien

Foto: Næstved Netavis.

Gå på trick or treat i uge 42, børnenes efterårsferie. I USA går børn fra hus til hus og beder om slik, imens de råber ”trick or treat”. Det kan dine børn nu også i Næstved City (op til 14 år), hvor forretninger uddeler slik og andre sjove gaver til børnene.

Trick or Treat posen indeholder også:

Gratis biobillet til filmen ”Familien Addams 2” i Bio Næstved
Reserver gerne din plads på www.naestved.biografkompagniet.dk
Gyldig fra lørdag 16. oktober 2021 – søndag 24. oktober 2021

25 % rabat på entrébilletten til Bonbonland
Få 25 % rabat på entrébilletten på op til 5 billetter pr. kupon.
Gyldig fra lørdag 16. oktober 2021 – søndag 24. oktober 2021

Gratis entré til Holmegaard Værk
Gratis entré for 1 barn u. 18 år. Kaffe til medfølgende voksen.
Gyldig i uge 42 2021

Gratis entré til Næstved Museum
Gælder for 1 barn og 1 voksen.
Gyldig fra lørdag 16. oktober 2021 – søndag 23. oktober 2021

20% RABAT GAVNØ GO FLY
Gælder kun køb ved indgangen. Maks 14 år.
Gyldig fra lørdag 16. oktober 2021 – søndag 24. oktober 2021

Gratis entré til Næstved Svømmehal eller Herlufsholm Svømmehal
Maks 14 år. Gyldig i uge 42 2021

PRIS: 75,- kr.
Kan købes hos:

  • Kvickly, Kvægtorvet 8
  • Helsam, Ringstedgade 5
  • Langes Bog & Idé, Torvestræde 3

Halloweenværksted og ansigtsmaling

Mandag 18/10 – onsdag 20/10 Kl. 12.00 – 16.00, Axeltorv

I værkstedet kan alle børn være kreative med, at lave sjove ting til Halloween. Herudover kan man blive ansigtsmalet, så man er klar til Trick or Treat.

Græskarudskæring

Torsdag 21/10 – fredag 22/10 kl. 12.00 – 16.00, Axeltorv

Torsdag og fredag i efterårsferien kan hele familien hygge sig med at udskære farlige græskarhoveder sammen med Team Rynkeby Storstrøm.

Uhyggelig Nattevandring

Fredag 22/10 kl. 19.00 & 22.00, Start: Axeltorv
Varighed  ca. 1 time. Aldersgruppe: +10 år.

Ud af krogene, op af kisterne, rundt om hjørnerne dukker forhistoriske karakterer fra Næstveds historiske liv op. Munke, borgere, trolde, elverpiger og en vølv med magiske kræfter.
De vil advare byen mod Mester Søren, som er vakt til live endnu grummere og vildere en dengang han huserede som bøddel i Næstved.
Han vil have hævn, hævn over den nedværdigende henrettelse han blev udsat for i det herrens år 1640. Men hvor kom han egentlig fra og hvordan endte hans liv så tragisk ?

Næstved Avantgardens artister vil fortolke og iscenesætte historiske begivenheder fra Næstved by, med et godt drys uhygge og hel del akrobatik. Vandringen vil foregå i grupper med hver deres Guide rundt i byen og publikum vil på turen opleve “Mester sørens” liv levendegjort af skuespillere, dansere og artister.

Kommentarer