En tredje mand anholdt for drabsforsøg ved Rema1000
Næstved: Politiet har nu anholdt en tredje person for drabsforsøg på en mand, der blev ramt af flere skud foran Rema 1000 i Næstved i september.
Natten til fredag den 23. september blev en 30-årig mand ramt af flere skud ved Rema 1000 på Parkvej i Næstved. Politiet var kort tid efter ude med den teori at skudepisoden var et led i en verserende bandekonflikt mellem Bandidos og Satudarah.
Læs også: Skudepisode ved Rema 1000 i Næstved
Nu har Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi anholdt en tredje person i den forbindelse, en 21-årig mand. Det skriver Ritzau.
Politiet anholdt to unge mænd på 17 og 18 år i midten af oktober, som blev sigtet for i alt tre drabsforsøg.
Kommentarer