Tre virksomheder nomineret til Årets Iværksætter 2018
Virksomhederne Køtter & Pedersen, Engbork ApS og MTM Service er nomineret til prisen som Årets Iværksætter 2018 i Næstved. De tre virksomheder har på få år formået at skabe nye arbejdspladser og imponerende økonomiske resultater.
Det er Næstved Erhverv, Næstved Erhvervsforening og Rådgiverforum Næstved, der præsenterer de tre nominerede virksomheder til modtagelse af prisen Årets Iværksætter 2018.
De nominerede virksomheder er:
Køtter & Pedersen
Virksomheden Køtter & Pedersen blev etableret i 2014. Virksomheden beskæftiger sig med ventilationsmontage til industri, beboelse m.m. Til daglig er virksomheden drevet af makkerparret Søren Køtter og Henrik Pedersen. Køtter & Pedersen har 6 ansatte. Køtter & Pedersen er en virksomhed i vækst. I 2016 omsatte de for 3,8 mio. kr, og deres mål for fremtiden er fortsat at vokse.
Engbork ApS
Detailvirksomheden Engbork åbnede butik i Næstved bymidte i 2015. Efter et år udvidede de med en webshop. Virksomheden er drevet af ægteparret Helle og Rune Engbork og deres 23 ansatte fordelt i butikken og på lageret. Engbork er en hurtigt voksende virksomhed med en vækstrate på 112% og en forventet omsætning på 20 mio. kroner i 2018.
MTM Service
MTM Service er en servicevirksomhed inden for rengøring, vinduespolering og ejendomsservice for erhvervslivet. Virksomheden er drevet af administrerende direktør Thomas Rune og driftsdirektør Martin Rowland Sørensen. MTM har 22 ansatte. Siden deres stiftelse i 2015 har MTM Service haft en vækst på 100% om året og en foreløbig omsætning på 5 mio. kr. i 2017. MTM Service forventer at omsætte det dobbelte i 2018.
Prisen uddeles ved Næstved Erhvervs og Næstved Erhvervsforenings nytårskur mandag den 8. januar 2018.
Kommentarer