Tre unge mænd dømt for røveri
Tre unger mænd på henholdsvis 26, 20 og 25 år blev i går fundet skyldige i henholdsvis et røveri, tre røverier og fire røverier, alle begået i forening med den 25-årige som den ledende.
Retten i Næstved idømte ubetingede fængselsstraffe på henholdsvis 8 måneder, 1 år og 2 år. Røverierne blev begået den 22. januar 2018 og den 26.-27. januar 2018 mod tankstationer og 7-eleven butikker i hhv. Sorø, Tappernøje, Nykøbing Falster og København. De tre unge mænd havde i store træk tilstået de forhold, de var tiltalt i. Den 26-årige blev tillige dømt for overtrædelse af færdselsloven, ligesom den 25-årige også blev dømt for brugstyveri. De modtog alle dommen, og den 25-årige blev varetægtsfængslet efter dom.
Evt. henvendelse i sagen kan ske til anklagerfuldmægtig Lotte Nielsen på tlf. 41330693.
Kommentarer