Næstved By

Tre tips: Gør hoveddøren klar til sommer

Foto: SWEDOOR Danmark

Sommeren nærmer sig med hastige skridt, og det er derfor oplagt at give huset et grundigt sommertjek.

Et naturligt sted at starte er husets indgangsparti, som i de fleste tilfælde vil trænge til en kærlig hånd
efter en lang vinter.

De fleste danskere bruger størstedelen af sommermånederne udendørs i haven og på terrassen, og det er
derfor vigtigt, at huset fremstår flot og indbydende. Husets indgangsparti er et nærliggende sted at starte,
som formentlig kunne trænge til en kærlig hånd efter en kold vinter.

Claus Hauge fra Hauge-Byg i Næstved er uddannet SWEDOOR Dørmand og har således erfaring med at
rådgive forbrugerne om vedligehold og udskiftning af hjemmets døre. Her kommer tre tips til at pifte
husets indgangsparti op og gøre døren klar til en forhåbentlig lang og solrig sommer.

Sving malerpenslen
I løbet af et år bliver hoveddøren udsat for al slags vejr, og det kan sætte sine spor på døren. Det er derfor
en god idé at tjekke døren efter for generelt slid og mere alvorlige skader, så den igen fremstår indbydende.

Det danske vejr slider særligt på dørens maling og træbeskyttelse, der over tid bliver slidt og kan krakelere.

Før du begynder at male, bør den gamle maling eller andre ujævnheder først og fremmest slibes ned for at
sikre det bedste resultat.

Få bugt med løse hængsler
Hoveddøren er ofte tung og kan derfor slide på hængslerne, der gennem årene kan blive løse. Ofte kan du
let skrue løse hængsler fast igen, men hvis det ikke virker, kan du afmontere døren og hængslerne og skrue
dem i på ny. Når du alligevel har fat i skruemaskinen, kan du med fordel stramme dørens håndtag.

Overvej en udskiftning
Hvis din hoveddør er af ældre dato, kan det i langt de fleste tilfælde betale sig at skifte døren ud med en ny.
Det er også en god anledning til at give husets facade et løft og vælge en dør, som passer til boligens
udtryk. Der findes nemlig et hav af forskellige hoveddøre, og det kan være en udfordring at finde ud af,
hvilken dør der passer bedst til dine ønsker og behov.

Der findes i dag mange forskellige muligheder, når det kommer til valget af dør, og beslutningen kan
derfor virke uoverskuelig for mange danskere. Det er derfor altid en god idé at rådføre sig med en
professionel, som kan hjælpe dig på vej. SWEDOORs dørmænd er særligt uddannede i vores produkter og
har derfor en stor viden om forskellige dørmuligheder, lyder det fra Peter Sejling, der er salgsdirektør i
SWEDOOR i Nordeuropa.

Kommentarer