Næstved By

Tre taget på fersk gerning i butikstyveri

Politiet fik fredag klokken 17.41 en anmeldelse om at tre mænd, hvis bil holdt parkeret ved Næstved Megacenter, optrådte mistænkeligt.
De kom med mellemrum hen til bilen, hvor de tømte deres rygsække, og herefter gik de videre til butikkerne i området.
Politiet anholdt tre mænd i alderen 25-29 år, alle fra København.
Da den parkerede bil blev undersøgt, fandt politibetjentene 149 spraydåser med maling og malerprodukter, adskillige flasker vin og spiritus, knive og noget tøj.
Varerne stammede bl.a. fra Biltema og Intersport, og de tre mænd blev herefter sigtet for butikstyveri.
De blev taget med til politistationen i Næstved, hvor de blev afhørt, inden de blev løsladt senere på natten.

Kilde: Sydsjælland og Lolland – Falsters Politi.

Kommentarer