Tre sydsjællandske nørder med hang til det delikate går sammen om Den Dejligste Gavekurv
Når man nørder – sådan rigtig nørder omkring kvalitet både for øjet og for ganen, ja – hvorfor så gøre det alene når man kan gøre det sammen.
Af Birgitte Grejsen Møs.
Andrea Søllested fra Næstved har sammen med Michael Nielsen indehaver af Champagneriet i Stensved og Bill T. Brodersen indehaver af BillsBar.dk fra Dalby slået sig sammen om Den Dejligste Gavekurv.
Champagneriet.dk med base i Stensved, drives af Michael Nielsen på baggrund af 5 års passion og interesse for champagnens historie, produktionsmetoderne og champagnehusene. Målet med Champagneriet.dk er, at sælge nøje udvalgte champagner af høj kvalitet fra mindre champagnehuse til en pris, der er opnåelig.
Billsbar.dk som drives af Bill T. Brodersen er blevet kendt for sin interesse for nye eksklusive varer og Bill får derfor tilbudt nye varer fra sine leverandører. Bills regel er at hvis han får en ny vare, så skal mindst 8 ud af 10 kunne lide den, ellers ryger den ud. Han har kun det bedste af det bedste.
Andrea Søllested er nok mest kendt fra TV for sin deltagelse, og hvor hun i øvrigt vandt Den store Bagedyst 2017. Her brugte hun sin store kreativitet til at fremstilling af kager.
Oplevelsen har inspireret Andrea Søllested til at arbejde videre med fremstilling af kager og nu har uddannelsen som Chocolatier udvidet Andreas kreative verden hvor æstetik er i højsæde, skønne smagsoplevelser og sidst, men ikke mindst et kunstnerisk og kreativt udtryk for øjet.
– Når man nørder, og virkelig går op i det håndværk man dagligt arbejder med, kan et netværk af kontakter pludselig åbne nye døre. Vi er 3 selvstændige, som hver især brænder for det vi laver. Så fra at vi fik ideèn om Den Dejligste Gavekurv til at føre ideèn ud i virkelighed er der faktisk kun gået små 14 dage, starter Andrea Søllested med at fortælle.
-Mange spørger mig hvor man kan købe mine håndlavede chokolader. Det har man kun kunne gøre, ved eks. at deltage på en af mine kurser. Ideen med Den Dejligste Gavekurv er at nu kan både private men også virksomheder bestille en gavekurv, fyldt med den lækreste håndlavet chokolade, den mest udsøgte champagne jeg længe har smagt og bl.a. den lækreste portvin udvalgt af en ægte portvinskender.
– Vi starter blødt op med en Facebook side, men bliver opstarten en succes er det et koncept vi vil arbejde videre på. Chokoladen i kurven er håndlavede og produceret indenfor samme uge den bliver leveret. Derfor beder vi vores kommende kunder, om muligt, at afgive sin ordre i god tid. Jeg skal jo gerne kunne følge med. Når juleroen så har har sænket sig, vil vi koncentrere os om Valentines dag og de kommende mærkedage i 2021, afslutter Andrea Søllested.
Find den Den Dejligste Gavekurv på Facebook HER
For flere oplysninger ring til Bill Brodersen på tlf: 56 39 86 77 eller send en mail til: dendejligstegavekurv@gmail.com
Den Dejligste Gavekurv bliver leveret efter aftale uden beregning Øst for Storebælt.
Kommentarer