Tre sigtet for ulovligt arbejde
Arbejdstilsynet, SKAT og politiet aflagde onsdag formiddag et besøg på en arbejdsplads i Næstved.
Det var et lokale, hvor der var ved at blive etableret en restaurant, og på stedet var der dels nogle danske arbejdere, dels nogle udenlandske. De udenlandske var tre mænd på 45, 53 og 54 år, og ingen af dem havde arbejdstilladelse i Danmark. De blev derfor anholdt klokken 10.30 og sigtet for ulovligt arbejde, og ejeren af stedet – en 36-årig mand fra København – blev sigtet for at havde beskæftiget de tre anholdte.
De tre anholdte er nu overført til politiets udlændingekontrolafdeling.
Kommentarer