Næstved By

Tre sigtet for vold

Politiet anholdte natten til mandag en 53-årig mand, en 33-årig kvinde og en 35-årig kvinde i Næstved.

De er alle tre sigtet for kvalificeret vold.
Anholdelsen skete, efter at politiet havde fået en anmeldelse om, at en mand var blevet overfaldet, og han havde fået nogle knytnæveslag og slag i hovedet med en hammer.
Det gik ud over en 34-årig mand, og volden skete på hans adresse i den sydlige bydel.
Han blev kørt til behandling på sygehuset i Slagelse, men har umiddelbart ingen alvorlige skader.

De tre anholdte fremstilles mandag i grundlovsforhør i retten.

Kommentarer