Tre sigtet for at have ulovlige stoffer
Efter en anmeldelse fra et vidne, der havde bemærket, at der lugtede af hash fra en adresse i Næstved, rykkede politiet tirsdag aften ud for at tjekke stedet.
Det var en lejlighed, hvor der var fire personer til stede, og de tre af dem havde forskellige stoffer på sig. En 17-årig pige fra Skælskør havde 3,1 gram amfetamin på sig, en 34-årig mand fra Næstved havde en klump hash på 3,3 gram, og en 28-årig mand fra Næstved havde 1,8 gram amfetamin.
De blev alle tre sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer, og de ulovlige stoffer blev konfiskeret og destrueret.
Kommentarer