Debatindlæg af Evals Gruevski, Cand.polit., byrådskandidat for Socialdemokratiet i Næstved.

Lørdag den 28. august kunne Miljøminister Magnus Heunicke skrive endnu en titel på sit CV. Den dag satte Statsminister Mette Frederiksen nye navne på de nye ministre i Regeringen. Posten som Ligestillingsminister flyttedes over til Magnus Heunicke, der nu både er Ligestillings- og Miljøminister.

Det er en meget vigtig post, men også en meget krævende post. Debatten om ligestilling bluser med jævne mellemrum op i medierne og ikke mindst i Socialdemokratiet. Under Socialdemokratiets kongres i år var temaet om ligestilling et stort samtaleemne. Resultat blev, at de socialdemokratiske medlemmer ikke ønskede at gøre kønskvoter til lov i partiet. Den øverste ledelse i Socialdemokratiet ville have flere kvinder ind i partiet, hvilket var godt. Problemet var bare, at partiets hovedbestyrelse ønskede at gøre det til lov, at intet køn måtte være repræsenteret med mere end 60 procent på opstillingslister i partiet. For Næstved Kommune ville det betyde, at bestyrelsen skulle være nødsaget til at rykke en kvindelig kandidat længere ned på listen for at gøre plads til en mand, da der er flere kvinder end mænd, når man kigger på pladserne efter Borgmesteren. Og det på trods af at den kvindelig kandidat har opnået flere stemmer under urafstemningen. Det er forkert at indføre kvoter. Kvalifikationer bør være vigtigere end køn.

Danske kvinders deltagelse i kommunalpolitik halter langt efter de lande, som vi normalt sammenligner os med. Kun hver 20. danske borgmester er en kvinde. Derfor skal fokus være et helt andet sted hen, hvis vi vil have kvinder i politik.

Mere end 100 år efter, at kvinder fik valgret til kommunalvalg, er fortsat kun 30 procent af kommunalpolitikerne kvinder og kun 19 af landets 98 borgmestre kvinder. Det kan være svært at rekruttere kvindelige kandidater. Mange undslår sig og mener ikke, de kan få det til at hænge sammen tidsmæssigt, mens mændene måske mere bare kaster sig ud i det. Der er klart barrierer for kvinder, som mænd ikke møder på samme måde. Såsom debatniveauet og de traditionelle familiemønstre. Kvinder overvejer måske mere end mændene, når de vil ind i politik, om de gider den hårde tone, som kan forekomme, samt bruge en masse tid og være væk fra familien om aftenen.

Til tider får man øretæver, når man stikker næsen frem. Jeg har selv prøvet det og kommet videre. Der er nærmest intet job, der er så alsidigt og med kontakt til så mange forskellige mennesker, og hvor du får en reel mulighed for at gøre en forskel i det lokalsamfund, du lever i, når du er aktiv i politik.

De veletableret partier har ikke været i stand til at inkludere kvinderne, og samtidig er kvindeandelen heller ikke støbt i granit. Den kan faktisk hæves. Det kræver et langt sejt træk langt ud over valgene. Den kommende kvindelige borgmester om 10-15 år skal fx rekrutteres nu. Om det skal ske ved kvotering eller ej, er ikke vigtigt. Det væsentligste er, at man gør en aktiv og langvarig indsats. Jeg går ind for en mere intensiv (aggressiv) rekruttering og flere kvalificerede kvinder, som prikkes på skulderen og støttes af de respektive partier i håbet om at sende flere kvinder ind i kommunalpolitik.

Nogle har skabt en forestilling om, at det er godt nok, som det er, og ligestilling kommer af sig selv. Men det sker jo ikke.

Ligestillingskampen er en fælles kamp, da ligestillingen gavner os alle. Det kræver strukturelle forandringer, en anden mentalitet og en vedholdende indsats på tværs af samfundet. God arbejdslyst Magnus.