Næstved By

Tre havde ulovlig stoffer

Politiet tjekkede fredag klokken 23.50 tre mænd, der befandt sig i en baggård i Købmagergade i Næstved.

Den ene, en 18-årig mand fra Karrebæksminde, viste sig at have 14,8 gram kokain fordelt i små poser, en vægt og et kontant beløb, og han blev derfor anholdt og sigtet for salg af stoffer.

Den 18-årige blev taget med til politistationen i Næstved, hvor han blev afhørt, inden han blev løsladt igen klokken 2.23. Der var også en 17-årig og en 18-årig mand til stede i gården, og de havde begge en joint, som blev konfiskeret. De blev begge sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

Find flere alarm 112 nyheder her.

Kommentarer