Tre teams udvalgt til at give tilbud på Udlændingestyrelsens nye byggeri i Næstved
Udlændingestyrelsen skal udflyttes til Næstved – nærmere bestemt på Posthusparkeringen tæt ved Næstved Station. Bygningsstyrelsen har efter en prækvalifikationsrunde vedrørende, hvem der skal bygge de nye lokaler, nu besluttet at indbyde tre teams til at afgive et bud på opførelsen af det ca. 9.500 m2 store byggeri og den efterfølgende drift, vedligehold, rengøring mv. i en 20-årig periode.
De tre teams er
- A. Enggaard A/S med AART Architects A/S og Arne Elkjær A/S,
- K&L-BAM Gruppen (Kemp & Lauritzen A/S og BAM Danmark A/S) med Dissing+Weitling Architecture A/S og Sweco Danmark A/S og
- MTH – DEAS, Udlændingestyrelsen (MT Højgaard A/S og DEAS A/S) med Arkitema K/S.
Fristen for at afgive indledende forhandlingstilbud er den 2. november i år, hvorefter Bygningsstyrelsen forventer af afholde forhandlingsmøder med hver af de tre tilbudsgiverteam.
På baggrund af forhandlingsmøderne vil de tre tilbudsgiverteam forventeligt skulle aflevere et sidste og bedste bud i januar 2018.
Selve byggeriet forventes at gå i gang medio 2018, så de nye lokaler til Udlændingestyrelsen planmæssigt kan stå klar ultimo 2019.
Kommentarer