Tre biltyve anholdt af betjent i civil på Slagelsevej
Tre unge mænd på 19, 21 og 22 år fra Fåborg, Ringe og Hørve blev søndag morgen standset af en betjent i civil på Slagelsevej mellem Næstved og Fuglebjerg.Alle blev anholdt og sigtet for biltyveri.
Søndag morgen den 4. december klokken 08.00 blev tre unge mænd standset af en betjent i civil på Slagelsevej, da de kom kørende med høj fart, skriver TV ØST.
De tre unge mænd overhalede betjenten i deres grå bil, og derfor besluttede betjenten sig for at undersøge både bilen og føreren. Det viste sig, at den 19-årige fører af bilen ikke havde noget kørekort, og at han få timer inden havde røget hash.
Den 19-årige fører blev derfor sigtet for at køre i påvirket tilstand.
Desuden fandt betjenten ud af, at bilen var blevet meldt stjålet tidligere på natten et sted i Slagelse, og de blev derfor alle tre anholdt og sigtet for biltyveri.
Kommentarer