Næstved By

Tre bilbrande inden for 17 minutter

Se billedserie

Midt- og Sydsjællands Brand & Redning måtte natten til lørdag slukke tre bilbrande inden for 17 minutter i en afstand af 800 meter fra hinanden.

Tekst og fotos: Preben Madsen / Media Næstved. 

Der er ingen anden logisk forklaring på tre bilbrande, som brandfolk måtte rundt og slukke i Næstved natten til lørdag, end at de må være antændt med fuldt overlæg. Politiet er i gang med at undersøge brandtomterne for evt. at finde spor, så indtil videre er gerningsmændene ukendte. Er det samme gerningsmænd, så må turen rundt være foregået med et eller andet køretøj, da der kun er 17 minutter mellem første og sidste melding. Politiet vil meget gerne have et kald på 1-1-4, hvis der er nogen der ved eller har set noget omkring de tre bilbrande.
Den første brand blev anmeldt klokken 02,55, det en melding om brand opstået i bagenden i en lille Fiat som holdt i Brandtsgade ved nr. 16, brandfolkene var her så hurtigt fremme, at de nåede at få ilden slukket inden ilden fik for godt fat, det er samme bilmærke, som på mystisk vis blev brændt af i Havnegade natten til fredag.
Kun 9 minutter efter den første, kom der en ny melding om bilbrand, der var klokken 03,04 så brandfolkene måtte haste videre til Fønixtorvet i Rådmandshaven, her stod en VW Golf og brændte, hele bilens forparti og motorrum udbrændte totalt, så Golfen må nok betegnes som totalskadet.
Den sidste melding modtog alarmcentralen allerede få minutter efter klokken 03,12,  den kom denne gang fra H.C. Andersensvej 61, en nabo til parkeringspladsen opholdt sig i sin lejlighed hvor vinduet stod åben, på et tidspunkt stod der en kvælende røg ind af vinduet, som lå lige i vindretningen. Røgen viste sig at komme fra en brændende Skoda Oktavia som holdt på P-pladsen ud til vejen, et opkald til 1-1-2 sendte derfor brandfolkene på endnu en opgave med at slukke en bilbrand.
Skoda´en som er en 2003 model bliver heller ikke til bil mere, for osse her udbrændte hele motorrum og fronten på køretøjet. Vigdis Oxdam, ejer af den nu brændte Skoda Oktavia som havde sin sidste tur ved egen motor fredag. Vigdis fortæller at hun havde overvejet at sælge bilen på et senere tidspunkt. Den afgørende beslutning er der nu andre der har taget for hende, så på dramatisk vis er tiden åbenbart kommet hvor bilen skal udskiftes, men måden og tidspunktet det sker på ville hun gerne selv have bestemt. Selv om det var et lidt ældre køretøj er Vigdis efter det der er hændt, glad for at hun havde den fuldt forsikret.

 

Kommentarer