Tre anholdt under ransagning af rockerklubhus i Næstved
Som tidligere nævnt har Politiet valgt at lukke 11 rockerklubhuse på Sjælland og herunder Bandidos klubhus på Ringstedgade i Næstved. I forbindelse med lukningen har politiet foretaget en større politiaktion mod Bandidos’ klubhus på Ringstedgade i Næstved, hvor tre personer er blevet anholdt. Politiet ransagede efterfølgende ejendommen.
– Borgerne skal føle sig sikre og trygge, og ved at lukke rockerbandernes opholdssteder, kan man lægge en dæmper på konflikten, fortæller politikommisær ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, Kim Kliver.
– For at få lagt en dæmper på det her, er noget af det, vi ved erfaringsmæssigt, at klubhusene er deres sikre bastioner, også i forhold til konflikter. Derfor går vi ind sammen med de øvrige sjællandske kredse og lukker Bandidos’ klubhuse, og de øvrige kredse lukker Satudarahs klubhuse, siger han.
– Det er dermed et forsøg på at få dæmpet konflikten, og det er alt sammen med det sigte, at borgerne føler sig trygge i vores og i de øvrige områder, slutter Kim Kliver.
Kommentarer