Næstved By

Transportministeren mødtes med lokale politikere

De lokale politikere ser optimistisk på fremtiden efter at de har haft et møde med transportministeren Benny Engelbrecht (S).

Mødet handlede om de vejprojekter de 2 lokale politikere, folketingsmedlem Renè Christensen (DF) og Næstveds borgmester, Carsten Rasmussen (S) ønsker. De er overbevist om at en ny rute E55 til Nykøbing Falster vil have stor positiv betydning for hele Region Sjælland. Ud over den nye rute E55 til Nykøbing Falster er det et ønske, at der bygges en 15 km lang motorvej imellem Næstved og Rønnede, kapacitetsforbedringer på Rute 9 mellem Maribo og Svendborg og en vejforbindelse til Stevns.

Transportministeren havde ellers efter folketingsvalget annulleret trafikforliget med DF og fremtiden for den nye motorvej så lidt dyster ud. Imidlertid tog begge politikere optimistisk hjem fra mødet, da de følte at den nye transportminister havde sat sig grundig ind i udfordringen og yderlig lagde op til et bredt forlig på tværs af partierne, når det gælder den danske infrastruktur.

Kommentarer