Næstved By

Efter tragisk ulykke: Sejlbåd er nu bjærget fra kanalen i Næstved

Se billedserie

Sejlbåden som sank ved ophalerpladsen ved AB Marine i Næstved mandag formiddag, er nu bjærget og kørt væk.

Tekst og foto:    Preben Madsen / Media Næstved.

Sejlbåden som sank ved  ulykken mandag formiddag ved ophalerpladsen hos AB Marine i Næstved, er nu bjærget og kørt væk.

Ved uheldet blev en 74-årig mand dræbt, da han befandt sig på dækket af sejlbåden.

Den 74-årige som var nede i båden kom i klemme under kranen nede i vandet, og hans liv stod derfor ikke til at redde.

Læs også: Lystsejler død efter en 30 tons tung kran væltede

Torsdag formiddag blev den sunkne sejlbåd så hævet, med hjælp fra en stor mobilkran fra Palles Autokraner i Præstø.

Efter at en dykker havde placeret nogle stropper for og agter, blev båden løftet så højt, så dækket var over vandspejlet. Her efter blev båden tømt for vand, med hjælp fra en motorpumpe. Da sejlbåden var tømt for vand, blev den løftet op på en blokvogn, som skulle transportere den væk til opbevaring indtil dens videre skæbne bliver fastlagt.

Inden båden blev kørt væk, blev agterenden forsynet med en blomsterkrans, og nogle blomsterbuketter, som en sidste hilsen til bådens ejer, der døde under den tragiske ulykke.

Se billedserie:

Kommentarer