Brøderup

Træningslejer med masser af hygge

Se billedserie

Da Brøderup Karate Klub i weekenden 6.-8. april afholdte lejr for 63 fantastiske kids og juniorer, blev der trænet en masse, leget, hygget og set film.

Årets tema var mere fællesskabsfølelse og kammeratskab, end det var et konkret træningstema.

Derfor blev juniorerne inviteret til at komme allerede fredag, hvor dagen udover træning stod på fællesspisning og en masse hygge. Lørdag stod igen på træning, frokost og en enkelt fødselsdag der skulle holdes, inden kidsholdet mødte ind. Hele hallen sydede af forventningens glæde da de små begyndte at møde op med alle deres ting.

De store stod klar til at tage imod og sørge for at de mindre kom godt på plads i hallen og var klar til deres første træning denne weekend. Efter træningen blev der leget, spist pizza, hygget og set film, inden de voksne blev udfordret i discipliner som hulahopring, stikbold og stopdans.

Søndag stod på endnu en træning efter morgenmaden og selvfølgelig sluttede vi en fantastisk weekend af med pokaler til alle de fantastiske karate ka’er der havde deltaget.

Alle gik hjem, rigere på en dejlig oplevelse, trætte men glade.

 

Kommentarer