Debat og politik

Traditioner ændres i år

Skrevet af: John Wennerwald

Julen er på vej med hastige skridt. Første advent har netop passeret og traditionerne står i kø. Familier samles og hygger. I år bliver hyggen så lidt anderledes end vanligt. Corona har ændret vores muligheder for afholdelse af vores traditioner.

Hjemme hos os er der en tradition for, at vi tager i kirke juleaftensdag inden julemiddagen. Der skal man som bekendt komme i god tid, hvis man skal have en chance for at komme ind i kirken. Den tradition bliver måske ændret i år på trods af, at vi har nogle præster, som gør hvad de kan for at tænke ”ud af boksen”.

Sprit, afstand og kvadratmeterkrav gør det ikke let at afholde en gudstjeneste og slet ikke en julegudstjeneste med en stuvende fuld kirke.

Heldigvis gør præsterne landet over hvad de kan og tænker kreativt, så der kan afholdes julegudstjenester på trods af alle forholdsreglerne.

Julen er traditionernes tid. Vi er vanedyr, og også her bliver vi nødt til at tænke os om.

Det kan være, vi ser lyset i forandringerne.

Dette er et læserbrev indsendt af John Wennerwald. Du kan også indsende et læserbrev under INDSEND NYHED i topmenu. 

Kommentarer