Rønnebæk

Traditionel Sankt Hans på Rønnebæksholm

Der er mulighed for at nyde en fantastisk dag med hele familien, når Rønnebæksholm traditionen tro inviterer til Sankt Hans i den smukke gamle park og fejrer midsommeren med koncert, kunst, båltale og fællessang.

Aftenen starter med underholdning for børnene, og der tændes op til snobrødsbagning kl. 18.00. Der er garanteret fest for de små, når Næssi og Ulla Abdullas Cocobongoband kl 19.00 byder op til dans og sang med alle de populære numre, som børnene elsker.

Inden det store bål tændes, vil årets båltale holdes af Dina Vester Feilberg, og når tusmørket falder på, er der fællessang og koncert for de voksne med Cocolounge.

Sankt Hans arrangementet varer fra kl. 18-22, og det er gratis at deltage. Allerede fra klokken 12 er der gratis adgang til den aktuelle udstilling “Widnes” i hovedbygningen. Udstillingen viser værker af de to kunstnere Martin Aagaard Hansen og Gordon Fazakerly. De to kunstere har aldrig mødt hinanden og alligevel er der mange fællestræk i deres kunst, som trækker tråde til Asger Jorn og Jørgen Nash. Udstillingen lukker kl. 20.30.

I parken vil det være muligt at købe pølser, kolde drikkevarer, kaffe og kage, så medbring picnictæppet og få en forrygende aften sammen med familien fredag den 23. juni på Rønnebæksholm.

PROGRAM

Udstillingen Widnes – Gordon Fazakerley og Martin Aagaard Hansen er åben fra 12.00 – 20.30, og der er gratis adgang.

18.00 Parken åbner – Her kan I bl.a. bage snobrød og lege på Musisk Naturbase.

19.00 Koncert for børn med Næssi og Ulla Abdullas Cocobongoband

20.35 Fællessang

20.40 Båltale af Dina Vester Feilberg

21.00 Bålet tændes, og der er fællessang i parken

21.20 Koncert med Cocolounge

22.00 Tak for i aften

Arrangementet varer fra kl. 18-22, og det er gratis at deltage

Kommentarer