Topnavne underholder ved Sankthansfest i Karrebæksminde
Det evigt populære TV2-program CHARLIE vil sætte sit festlige præg på Sankthansaftenfesten i Karrebæksminde. TV2 præsenterer således Rockshow på Den Grønne Plads fredag den 23. juni.
Topnavne som Lis Sørensen, Lars Lilholt, Back to Back og Tøsedrengene vil sørge for den musikalske underholdning. Koncerten er gratis, og TV2 CHARLIE opfordrer alle til at møde op til en festlig aften i musikkens tegn.
Anders Blichfeldt, forsanger i rockgruppen Big Fat Snake, er vært og vil guide publikum gennem festlig aften med god musik fra 80’erne og 90’erne.
TV2s Rockshow turnerer rundt i landet i løbet af sommeren, og til efteråret kan man se alle koncerterne på TV 2 CHARLIE.
Kommentarer