Næstved By

To varetægtsfængslet efter voldsomt røveri

I et grundlovsforhør torsdag formiddag i retten i Næstved er to mænd blevet varetægtsfængslet i fire uger. De to mænd er sigtet for at have begået et voldsomt røveri den 17. august 2018 mod en kiosk på Valbyvej i Slagelse.

Der er tale om en 26-årig mand fra Ringsted, der blev anholdt i går klokken 12.45 og en 29-årig mand fra Ringsted, som blev anholdt til midnat. Ved røveriet – der i øvrigt ikke gav noget udbytte – blev en medarbejder i kiosken væltet omkuld og truet med en kniv, og røverne truede også en kunde, der var i kiosken. Anklagemyndigheden bad om lukkede døre under retsmødet.

Kommentarer