Næstved By

To udlændige varetægtsfængslet i sag om tricktyveri af jagtudstyr 

Næstved Netavis

Lørdag blev to mænd på 52 og 55 år fra Bosnien fremstillet i grundlovsforhør med begæring om varetægtsfængsling i flere sager om dyrt jagtudstyr fra butikker i Ringsted, Næstved, Nykøbing Falster og Hedehusene.

Den ene mand afledte ekspedientens opmærksomhed, mens det lykkedes den anden mand at stjæle jagtudstyret. Den ene mand bar et elastikbælte under tøjet, hvor han gemte nogen af kosterne.

De blev anholdt i Nykøbing Falster fredag eftermiddag som mistænkt for tyveri fra en jagtbutik på H Brodthagensvej, hvorfra der blev stjålet et kikkertsigtet og et jagtgevær og fra en jagtbutik på Skallegårdsvej i Næstved, hvorfra der blev stjålet to ainmpoints.

De anholdte var eftersøgt til et lignende tyveri fra en Jagtbutik på Roskildevej i Benløse, Ringsted fra d. 16. maj, hvor der blev stjålet tre natkikkerter til en samlet værdi af 70.000 kr. Derudover var begge mænd mistænkt for at have stjålet et dyrt kikkertsigtet fra en jagtbutik på Hovedgaden i Fløng d. 30.marts 2022.

Retten i Roskilde besluttede ved grundlovsforhøret at varetægtsfængsle begge mænd til den 16. juni 2022.

Kommentarer