To sigtet for vold i Næstved
Politiet fik mandag klokken 18.35 en anmeldelse om, at der havde været et skænderi på Ejlersvej, hvor en mand efterfølgende havde fået nogle slag i ansigtet.
Det var en 35-årig mand, det var gået ud over, og på baggrund af vidneudsagn standsede politiet umiddelbart en bil med en 29-årig mand fra Næstved, der kørte sammen med en 28-årig mand fra Hvidovre. De blev anholdt klokken 19.04 og sigtet for vold, og begge blev afhørt på politistationen i Næstved. Begge de sigtede blev løsladt igen midt på aftenen.
Kommentarer