To sigtet for vold
To mænd på henholdsvis 49 og 54 år blev lørdag eftermiddag sigtet for vold.
De havde været på værtshus i Næstved, og her var de kommet op at diskutere.
Det mundede ud i noget gensidigt skubberi, og den ene fik et knytnæveslag i ansigtet.
Begge stridsmænd blev anholdt klokken 15.29, og de blev taget med til politistationen i Næstved, hvor de blev afhørt, inden de blev løsladt igen først på aftenen.
Kilde: Sydsjælland og Lolland Falsters Politi.
Kommentarer