Næstved By

To sigtet efter kobbertyveri

Natten til søndag ringede et vidne til politiet og fortalte, at der gik et par mistænkelige personer på Sterkelsvej med en trækvogn fuld af kobberrør, og politiet fandt hurtigt frem til dem.

Det var en 46-årig kvinde og en 49-årig mand, begge fra Næstved.

De havde trækvognen og rygsække fulde af kobberrør, og de havde også boltsakse og tænger med.

Gået på klingen indrømmede de, at de havde stjålet kobberet fra en byggeplads i nærheden.

Den 49-årige mand blev anholdt klokken 2.20 og taget med til afhøring på politistationen i Næstved, men han blev løsladt igen kokken 3.05.

Kilde: Sydsjælland og Lolland – Falsters Politi. 

Kommentarer