Karrebæksminde

To omskårne og en dårlig underholder Skt. Hans aften

Det bliver 2 omskårne og en dårlig der skal underholde Skt. Hans gæsterne ved Enø Grill og Steak House ved stranden på Lungshave/Enø.
Tekst og foto: Preben Madsen/Media Næstved
Om det er forsangeren John Reenberg der er den dårlige kan man jo komme og bedømme selv. Det 3-mands store orkester starter underholdningen søndag Skt. Hans aften d. 23. juni klokken 19,30. Når det lille band med den specielle 60’er retro standerlampe underholder, plejer stemningen hurtigt at ryge i vejret med sange og musik der kan synges med på..
2019 bliver en Skt. Hans uden TV Charlies Rock-underholdning fra Karrebæksminde, Tv stationen har valgt andre græsgange, men underholdning bliver der alligevel for dem der vælger at besøge sommerlandet for at overvære afbrændingen af bål, og høre lidt god musik, det vil nemlig ske flere steder i området.
Normalt mener man at det skal være en heks der brændes på bålet og sendes til Bloksbjerg, men inden for hekseriet har der altid været ligeberettigelse, var det en kvinde, blev hun kaldt en heks, var det en mand blev han kaldt en troldmand. Om det er historierne om de onde svigermødre som man ønsker at komme af med, der har bundet kvinderne fast til affyringsramperne til Skt. Hans vides ikke, for det kunne lige så godt efter historien være en mand.
Den første dømte heks blev brændt på bålet i Stege i 1540. Den sidste der blev dømt som heks hed Anna Palles, men hun blev først halshugget inden hun blev brændt på bålet den 4. april 1693. Hekse- og trolddommen eksisterer stadig i vesten, men ikke med de konsekvenser som tidligere.

Kommentarer