Næstved By

To mænd sigtet for salg af euforiserende stoffer ved Næstved

Foto: Rigspolitiet/Kim Matthäi Leland

Lørdag standsede politiet en 22-årig mand fra Sydfalster, som kom kørende lidt uden for Næstved. Han viste sig at være påvirket af euforiserende stoffer og blev derfor sigtet for narkokørsel, og en 28-årig mand, der var passager i bilen havde en taske, hvor der var rester af ulovlige stoffer.

Der var også en aflåst pengekasse i tasken, som det lykkedes at få åbnet tirsdag: Her var der flere små poser med i alt 81,7 gram amfetamin, og på den baggrund besluttede politiet at ransage de to mænds adresser. Der blev ikke fundet noget hos den 22-årige, men hos den 28-årige, som bor på Midtlolland, fandt politiet ved hjælp af narkohunden, Speedy, en bøtte med 3,7 gram amfetamin.

De to mænd, som begge var på stedet, blev anholdt klokken 11.10 og sigtet for salg af euforiserende stoffer. De blev taget med til politistationen i Vordingborg, hvor de blev afhørt, inden de blev løsladt igen tirsdag eftermiddag.

Kommentarer