Næstved By

To låger i Næstvedkalenderen er erstattet af to nye butikker

Tv. ses Dennis Boye Jensen indehaver af JB Konditoriet på Axeltorv, og Louise Millek de Place, indehaver af Villek sko & Fodterapi i Ringstedgade, som glæder sig til at hilse på alle, som kommer forbi med en låge fra Næstvedkalenderen. Foto: Næstved Netavis.

I en tid, hvor den ene aflysning efter den anden næsten er blevet en normal ting man skal forholde sig til, er mange aflysninger grundet de restriktioner, som Covid-19 og Omikron afstedbringer. Men konkurs og sygdom er ingen herre over, ej heller Næstvedkalenderen. 

– Vores meget populære Næstvedkalender er løbet ind i aflysninger fra to virksomheder som gemmer sig bag to låger, fortæller Ulrik Dam Laursen som er indehaver af Næstvedkalenderen.

–  Det er derfor med stolthed at vi nu fundet to nye lokale forretninger som tager over, for de to låger hvor vi ikke kan indfri hvad der gemmer sig bag lågen.

Den første låge som nu er erstattet, er lågen til Bronuts Donuts DK, som er gået konkurs.
Den låge kan nu benyttes hos JB Konditoriet på Axeltorv, hvor du kan afhente en lækker romkugle.
Den anden låge som er ændret er den låge hvor spisestedet “The Root” gemmer sig.
Den bliver erstattet af “Villek Sko & Fodterapi” i Ringstedgade, som meget gavmildt vil stå klar med et gaveæske – men først når du har åbnet lågen på datoen, afslutter Ulrik Dam Laursen.

På billedet ses Ulrik Dam Laursen ved overrækkelsen til bestyrelsesmedlem Carsten Hyld fra Svovlstikkerne. Foto: Næstved Netavis.

Mandag den 29. november blev Svovlstikkerne overrasket med en stor check på 62.500 kr. af Ulrik Dam Laursen som er manden bag Næstvedkalenderen, og for 2. år i træk har han sponseret et beløb til Svovlstikkerne.

 

Kommentarer