To huse havde besøg af tyve
Sydsjællands- og Lolland Falsters Politi har registreret to indbrud i Glumsø i perioden fra mandag aften i sidste uge og frem til fredag eftermiddag. I begge tilfælde er der dog ikke stjålet noget.
Mandag mellem klokken 21.00 og fredag klokken 15.00 var der indbrud i et hus på Drosselvej i Glumsø. Der er umiddelbart ikke noget stjålet ved indbruddet.
Igen torsdag havde et hus i Glumsø, denne gang på Vinderupsvej, besøg af tyve. Indbruddet fandt sted i perioden mellem torsdag klokken 16.00 og frem til fredag klokken 10.20, også her måtte tyvene gå tomhændet fra huset. Også her har anmelder oplyst til politiet at der ikke umiddelbart er stjålet noget.
Kommentarer