Næstved By

To klip ved fartkontroller i Næstved

Politiet foretog tirsdag to automatiske hastighedskontroller i Næstved. Ved den første på Gavnøvej ved Sandbakken fra kl. 7.41 til 10.15 blev 118 bilister hastighedsmålt. 18 kørte for stærkt og kan imødese et bødeforlæg. En enkelt bilist kørte 69 km/t, hvor 50 km/t er tilladt, og denne må regne med at få et klip i kørekortet.

Senere på dagen – kl. 11.25 til 14.20 – tog politiet opstilling på Næstelsø Præstemark. 56 bilister blev målt – 8 røg i fartfælden. Her må en enkelt bilist ligeledes regne med et hul i kørebrevet. Han drønede forbi ATK-bilen med 80 km/t, hvor han bude have nøjedes med de tilladte 60 km/t.

Kommentarer