To fartkontroller i Næstved – én betinget frakendelse
Politiet har i det forløbne døgn gennemført to automatiske hastighedskontroller i Næstved.
På Sorøvej ved Ganges Bro var ATK-bilen opstillet i tidsrummet 5.30 til 11.45. 862 bilister blev målt, og 53 røg i fartfælden. Det resulterede i i 9 klip samt en betinget frakendelse. På stedet er højest tilladte hastighed 60 km/t, men en enkelt bilist mente, at 104 km/t var en passende hastighed. Den opfattelse delte politiet ikke.
På Vordingborg Landevej ved Egesborg ved Vester Egesborg blev der målt hastigheder mellem klokken 5.57 og 8.31. 598 bilister blev målt, og 20 overskred den tilladte hastighed på 50 km. Ved denne lejlighed blev der “kun” uddelt fartbøder.
Politiet foretog også tirsdag en almindelig færdselskontrol på Ringstedgade mellem kl. 9 og 13. 16 køretøjer blev standset og kontrolleret, hvilket resulterede i en enkelt sigtelse for en færdselslovsovertrædelse
Kommentarer