To fartbilister fik klip i kørekortet på Vordingborg Landevej
To fartbilister fik et klip i kørekortet, da færdselspolitiet udførte hastighedskontrol på Vordingborg Landevej i Næstved torsdag.
Torsdag den 1. december mellem klokken 07.26 og klokken 14.26 udførte færdselspolitiet en hastighedskontrol på Vordingborg Landevej i Næstved.
Her er der en hastighedsbegrænsning på 50 kilometer i timen, hvilket 62 af i alt 965 bilister ikke overholdt. To af dem kan se frem til et klip i kørekortet.
Den højeste hastighed blev målt til 69 kilometer i timen.
Kommentarer