To brandudrykninger fredag formiddag
Midt- og Sydsjællands Brand & Redningsstation i Næstved, måtte fredag formiddag på hjulene 2 gange.
Tekst og foto: Preben Madsen / Media Næstved
Den første melding om brand kom kl. 08.58 fra Herlufsholm Kostskole, men her var der tale om en fejlalarm.
Kun godt en time senere klokken 10,10 måtte brandfolkene ud på en lidt længere tur, en beboer i et sommerhus på Bækkene i Karrebæksminde havde akut brug for brandfolkenes hjælp til at slukke en mindre brand der var opstået i forbindelse med fyring i en ovn. Branden der afgav en del røg var opstået på grund af overophedning af en ovn, strålevarmen havde været så kraftig at den havde antænd noget materiale i nærheden os ovnen. Da den mindre brand var slukket, fik hele huset en kraftig udluftning med en overtryksventilator.
Efter at have konstateret at der ikke var mere der brændte, gik turen stille og roligt tilbage til Næstved.
Kommentarer