112

OPDATERET: To biler i frontalt sammenstød på Skelbyvej

Se billedserie

Lidt over middag tirsdag kørte to biler frontalt sammen på Skelbyvej nord for Ganges Bro. En 53-årig mand kom over i den forkerte vejbane, hvor han ramte en 42-årig kvinde. 

Lidt over middag tirsdag kørte to biler frontalt sammen på Skelbyvej nord for Ganges Bro.

Ifølge politiet er den ene bil kommet over i den forkerte side af vejen, og her er de to biler stødt sammen.

– Der er tale om en 53 årig mand fra Stenlille, som var på vej mod nord ad Skelbyvej, da han kom over i den modsatte vejbane, og kørte frontalt samme med en modkørende, fortæller vagthavende ved Sydsjællands- og Lolland Falsters Politi til Næstved Netavis.

– Den modkørende var en 42-årig kvinde fra Næstved, som kom kørende i retning mod Næstved, da den 53-årige mand kørte over i hendes vejbane, oplyser vagthavende.

Vejen var spærret mens politi og redningsmandskab arbejdede på stedet. De tilskadekomne var ved bevidsthed, politiet ankom til stedet.

Begge personer blev kørt til Slagelse Sygehus for nærmere undersøgelse. De var begge ved bevidsthed.

Bilerne blev fjernet fra stedet kort efter. Begge med voldsomme skader på front og langs siden af begge biler.

Kommentarer