Næstved By

To anholdt for ulovligt arbejde

Onsdag gennemførte udlændingekontrolafdelingen en kontrol på en sydsjællandsk byggeplads, hvor der arbejder udenlandske arbejdstagere.

For to udenlandske mænd på henholdsvis 34 og 40 år var kontraktforholdene imidlertid ikke i orden, så de blev begge anholdt klokken 12.15 og sigtet for ulovligt arbejde.

Arbejdsgiveren blev også sigtet i sagen.

De to anholdte blev afhørt og løsladt igen sidst på eftermiddagen efter at have fået en bøde på 6.000 kroner hver.

Kommentarer