Næstved By

Tjen penge og støt børn med diabetes

Børn og unge kan nu tilmelde sig Diabetesforeningens forårslotteri. Her kan skoleklasser, foreninger og sportsklubber tjene penge til deres egen fælleskasse samtidig med, at de støtter diabetessagen.  

 

Diabetesforeningen åbner nu for tilmeldingen til sit forårslotteri, hvor klubber, skoler og foreninger tjener penge for hvert lod de sælger. Lotteriet er en rigtig god måde at tjene penge til sine egne aktiviteter og formål samtidig med, at man støtter en god sag. Det er nemt og risikofrit at deltage som sælger i skrabelotteriet, fordi de usolgte lodder kan sendes retur.

I efteråret gik 8B fra Næstved Lille Skole på gaden som sælgere af Diabetesforeningens skrabelodder. De solgte hele 500 lodder, tjente 7000 kroner til egne formål og samlede samtidig 8000 kroner ind til diabetessagen.

Tjen penge og støt diabetessagen på samme tid
Diabetesforeningen åbner nu for tilmeldingen til sit forårslotteri, hvor sportsklubber, skoler og foreninger tjener penge for hvert lod, de sælger. Hver gang man sælger et skrabelod til 30 kroner, tjener man minimum 11 kroner. Beløbet kan dog øges til 14 kroner per solgt lod, hvis man bestiller minimum 200 lodder og samtidig får solgt alle de bestilte lodder.

  • Mange synes, at lotteriet er en god måde at støtte diabetessagen, mens man har det sjovt. Når du køber et skrabelod fra Diabetesforeningen støtter du både den klub, klasse eller forening, som sælger skrabelodderne og børn med diabetes. Pengene fra skrabelodssalget går til Diabetesforeningens børne- og familiekurser, forskning i diabetes og rådgivning, siger Søren Biune, chef for marketing og fundraising i Diabetesforeningen.

Hver dag får ét barn i Danmark type 1-diabetes. Sygdommen rammer tilfældigt og kan hverken helbredes eller forebygges. Med type 1-diabetes mister kroppen evnen til at producere det livsnødvendige hormon insulin. Sygdommen vender op og ned på tilværelsen – ikke kun for det barn eller det unge menneske, der bliver ramt, men for hele familien.

Vind Citroën og drømmerejse
I forårets skrabelotteri, som løber fra den 18. februar til og med 7. juni, er der mere end 7.000 gevinster til en værdi af lidt over en million kroner. Heriblandt en Citroën C3 inklusive levering og metallak til en værdi af 140.490 kr. samt rejsegavekort fra Apollo til en værdi af 50.000 kr.

Tilmeld dig på hjemmesiden www.diabetes.dk/lotteri eller ved at kontakte Diabetesforeningen på tlf. 63 12 90 17 eller e-mail: skrabelotteri@diabetes.dk

Fakta om type 1-diabetes

  • Hver dag rammes et barn i Danmark af type 1-diabetes.
  • Fra år 2000 til 2016 er det samlede antal børn og unge (0-19 år) med type 1-diabetes vokset fra omkring 1.675 til 3.150.
  • I alt lever mere end 25.000 danskere med type 1-diabetes og tallet er stigende.
  • Type 1-diabetes rammer tilfældigt, er uhelbredelig og kan ikke forebygges.

Type 1-diabetes er kronisk og kræver behandling med insulin resten af livet.

Kommentarer