Tissetrængende mand truede politiet med bank
En 55-årig mand fra Fensmark måtte søndag morgen tilbringe nogle timer i politiets detention. Den 55-årige blev anholdt klokken 4.30 i Grønnegade i Næstved, hvor han var i færd med at forrette sin nødtørft på gaden.
Da politiet sigtede ham for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, råbte han op og truede politibetjentene med bank. Det fik de dog ikke, men den 55-årige fik en overnatning hos politiet, Han blev lukket ud i søndag klokken 13.35.
Kommentarer