Tissetrængende 50-årig snuppet for bilindbrud
En 50-årig mand fra Næstved følte torsdag aften trang til at træde af på naturens vegne, og det skulle åbenbart ske i en indkørsel på Danavej i Næstved. Der stod en bil parkeret, og da den 50-årige havde lettet sig, tog han i håndtaget til bagagerummet, åbnede og stjal en pose, der stod med forskellige rollespilseffekter og et parkeringsur.
Imidlertid blev han opdaget af et vidne, som tilbageholdt ham, indtil politiet kort efter ankom til stedet. Den 50-årige blev sigtet for tyveriet.
Kommentarer