Fokus på svindler fra Næstved i Kanal 5-program
Næstved: Den unge iværksætter Tim Antos Møllegaard var onsdag aften omdrejningspunktet i programserien “Svindlerjagt” på Kanal 5 for sin vildledning af forbrugerne på nettet.
Tim Antos Møllegaard har før prydet forsiderne, da hans tidligere firma blev dømt for at vildlede forbrugerne til at indgå dyre betalingsabonnementer. Men, han vildleder fortsat forbrugerne på nettet gennem svært gennemskuelige tilbud og konkurrencer på nettet, skriver BT.
Onsdag aften den 16. november var omdrejningspunktet i programserien på Kanal 5 et tilbud om et billigt abonnement til Netflix og Spotify, som WeNeverLoseIt.com stod bag. Firmaet er en undervirksomhed til Storage4You ApS, hvor Tim Antos Møllegaard sammen med én anden sidder i direktionen.
Siden marts i år har flere hundrede forbrugere klaget over firmaet og deres tilbud til Forbrugerombudsmanden, og I den forbindelse har “Svindlerjagt” forsøgt at få Tim Antos Møllegaard i tale, som blev sendt onsdag den 16. november klokken 21.00.
Modtog bøde på 190.000 kroner
I september 2015 blev Marketingfirmaet Orville Media A/S dømt for seks kampagner på nettet, der vildledte forbrugerene til at indgå løbende betalingsabonnement. Tim Antos Møllegaard var direktør for firmaet.
I kampagnerne blev forbrugerne lovet gratis gaver, hvis de blandt andet deltog i en livsstilsundersøgelse. Det gav firmaet en bøde på 190.000 kroner.
Dette har dog tilsyneladende ikke stoppet Tim Antos Møllegaard, som fortsat forsøger at vildlede forbrugerne med tvivlsomme tilbud.
Kommentarer