Debat og politik

Tid til at tage stilling

Giv livet videre med organdonation, som mange danskere har taget stilling til.

Skrevet af: John Wennerwald, Regions- og byrådsmedlem for Socialdemokratiet

Hver femte dansker har taget stilling, viser de nyeste tal, der er indhentet i januar 2018 af Dansk Center for Organdonation. Behovet for organer er stort og der er derfor brug for at flere danskere tager stilling til, om de vil være organdonorer.

Behovet er faktisk så stort, at der desværre eksisterer et sort marked for organer, hvor fattige sælger et organ, som for eksempel en nyre for at tjene penge. Kina, Pakistan, Egypten, Columbia og Filippinerne er de steder i verden, hvor det sorte marked for organhandel er størst.

Organdonation kan betyde liv eller død for de mennesker der står på venteliste for at få et organ og potentielt kan én død organdonor hjælpe mere end 50 andre til et bedre helbred.

Undersøgelser viser, at flere er villige til at være organdonorer, end der er tilmeldte i Donorregisteret. Så måske er tiden snart moden til, at vi automatisk indskrives i Donorregistret, så vi aktivt skal framelde os.

 

 

 

 

Kommentarer