Næstved By

Tennisspiler fra Næstved blev dobbelt Danmarksmester lørdag

Næstved: I lørdags tog Christian Sigsgaard guldet to gange til DM 2016 i tennis i Hareskov-Værløse.

Lørdag den 06. august blev der afholdt DM i tennis i Hareskov-Værløse. Her vandt 19-årige Christian Sigsgaard fra Næstved to guldmedaljer i henholdsvis single og double, skriver Tennisavisen.

Christian Sigsgaard som er fra Næstved, men spiller for Gentofte Tennisklub, kunne til lørdagens stævne skifte sølvmedaljerne fra sidste år ud med guldmedaljer.

Den ene guldmedalje vandt han i single, da han besejrede sin klubkammerat, August Holmgren, i DM-finalen med resultatet 6/3, 6/2.

Den anden guldmedalje vandt han i double, da han og makkeren Johannes Ingildsen fra Kjøbenhavns Boldklub i DM-finalen vandt over makkerparret Nikolaj Katic og Frederic Ørvad fra samme klub med resultatet 6/2, 6/1.

Kommentarer