Næstved By

Teknisk Udvalg foreslår midlertidige p-pladser på Høje Plads

Byrådets tekniske udvalg foreslår, at der laves midlertidig parkering på Høje Plads, til trods for at mange børn færdes i området, og at adgangsvejen dertil er kringlet.

Der skal findes flere parkeringspladser i nærheden af stationen, da der er opstået et akut behov for parkeringspladser som følge af VUCs campus-byggeri i Teatergade og Udlændingestyrelsens byggeplaner på parkeringspladsen ved stationen.

Campus-byggeriet koster 44 p-pladser, og når Udlændingestyrelsen som forventet går i gang i 2018 med at bygge kontorhus på parkeringspladsen ved stationen, forsvinder 208 parkeringspladser. Ikke nok med det inddrages 70 parkeringsbåde på Grønvej i forbindelse med byggeriet af et parkeringshus.

Læs også: To store P-huse på vej til Næstved

Teknisk Udvalg vurderer som følge heraf, at der skal etableres cirka 200 midlertidige parkeringspladser nær stationen, og et af forslagene går på, at de skal findes på Høje Plads ved Grønnegades Kaserne.

Problemet med at placere dem ved Høje Plads er for det første, at der kommer mange børn på grund af skaterbanen. Desuden er adgangsvejen dertil kringlet og går op ad en smal brolagt vej.

En anden mulighed, som Teknisk Udvalg er ved at kigge på, er et areal overfor Kvægtorvet på hjørnet af Viadukten og Farimagsvej.

Kommentarer