Rønnebæk

Team Rynkeby Næstved kan andet end at cykle og sælge juletræer

På foto ses Tina Noer fra NOERs to go og kørelærer Mikael Kastrup Hansen fra K.KORTNU. Begge er aktive i Team Rynkeby Næstved.

Team Rynkeby Næstved indbyder nu til en komplet gourmetoplevelse på Rønnebækholm til fordel for Børnecancerfonden og Børnelungefonden.

Team Rynkeby Næstved kan andet end at cykle og sælge juletræer. Fredag d. 3/3 kl. 19.00 indbyder Team Rynkeby Næstved, NOERs To go, og Andersen Vinhandel til en velgørende  Gourmetmiddag på Rønnebæksholm.

Læs også: Team Rynkeby Næstved, Noers to go & Andersen Vinhandel inviterer til Gourmetmiddag

Initiativtagerne bag arrangementet er Tina Noer og Mikael Kastrup. Begge er aktive på det 50 mands store cykelhold som igen i år cykler mod Paris til sommer.

– Det er vigtigt at private som virksomheder bliver opmærksom på at Team Rynkeby Næstved kan andet end at cykle og sælge juletræer, siger Mikael Kastrup Hansen, som er vicekaptajn for teamet.

– Vi laver forskellige events i løbet af året, men lige nu er det vigtigt for os at gøre opmærksom på vores gourmetoplevelse på Rønnebæksholm fortæller Mikael og forsætter

– Alle de penge vi får ind, uanset hvilke event det er, kan vi følge, og vi ved hvad hver en krone går til. Selvfølgelig går en stor del til forskning men også til forkælelse til familier med børn der er ramt af cancer. Blandt andet kan jeg nævne at 50 børnefamilier inden længe bliver sendt på en ferie til Spanien, ledsaget af læge og sygeplejerske på hele ferien.

Tina Noer som ejer NOERs TO GO sammen med sin mand Kim, giver også sit bidrag til gourmet aftenen.

– Det er så fantastisk at mærke hvordan selvstændige i byen støtter op om arrangementet, siger Tina og forsætter

– Slagter Kyhn på Hvedevænget har sponseret kødet til gourmet middagen, Andersen Vine på Mercurvej har sponseret vin, og Paradis is sponsere desserten, og naturligvis NOERs TO GO bidrager også til menuen, inkl. arbejdskraft, så nu skal vi ha`udbredt kendskabet til arrangementet, siger Tina og tilføjer

– Underholdningen er også på plads. Ulla Britt giver en intim koncert og Benjamin Barfod kommer og spiller på hang.

Både Tina og Mikael glæder sig over at kunne invitere til en en lækker gourmet oplevelse i smukke omgivelser, og håber på at Næstveds borgere støtter op om konceptet, hvor alle pengene som kommer ind denne aften går UBESKÅRET til Børnecancerfonden og Børnelungefonden.

Info under foto

1504298_441804285920345_1131730585_o (1)

Billetter skal købes hos Noer ́s to Go, Indre Vordingborg 12, 4700 Næstved

Alle indtægter på denne aften går ubeskåret til Børnecancerfonden

Kuvertpris 599,- alt inkl.

Kommentarer