Tak til Næstved Netavis
Skrevet af: Kirstine Arndal Kristensen. Foto: En glad redaktion (Tak for de pæne ord)
Kære Næstved Netavis.
I skal have en stor tak for at give plads til de mange frustrationer, der er opstået i kølvandet på de helt enorme sparekrav til kommunens skoler. Sparekrav der trækker tæppet væk under det daglige arbejde for både skolernes ledelser, ansatte og de børn, som gerne skulle lære noget.
Nu skal de i stedet forholde sig til nye lærere og kammerater – igen! – (Nogle af de berørte årgange på Ellebæk har allerede være gennem en klasseoptimeringsrunde, andre er blevet revet op med rode og flyttet til ny omgivelser, hvor de har været i kun 6 måneder) De skal opbygge nye venskaber, de skal finde deres plads i forhold til de nye gruppedynamikker og klassehierarki. og de skabe relationer til nye voksne i deres dagligdag.
Samtidig bliver de fortsat mødt med krav om at de pinedød skal trives (så der kommer nogle pæne trivselsmålinger), de skal lære noget og blive fagligt dygtige og de må for alt i verden ikke blive syge – heller ikke fordi de ikke trives (for så ser sygefraværsstatistikken ikke pæn ud).
Alt i mens politikerne i Næstved Byråd sender et klart signal til os forældre om, at uddannelse af vores børn blot er byrde for det kommunale budget, der skal begrænses mest muligt.
/Kirstine Arndal Kristensen
Dette er en lokalnyhed indsendt af Kirstine Arndal Kristensen. Du kan også indsende nyheder under INDSEND NYHED i topmenu.
Kommentarer