Næstved By

Taget på fersk gerning i narkohandel

En hash-transaktion endte galt for både sælgere og køber i en lyssky handel på Grønlandsvej i Næstved.

En patrulje fik tirsdag klokken 12.29 øje på to biler på Grønlandsvej i Næstved. Den ene holdt parkeret, mens den anden bil kørte op på siden, holdt dér i kort tid, ohvorefter begge biler kørte fra stedet igen.

Det lignede en transaktion af den mere lyssky slags, og patruljen fulgte efter den ene bil. I bilen sad en 19-årig mand, det viste sig den unge mand havde købt to gram hash, som patruljen konfiskerede på stedet.
Da politiet erfarede, at manden ikke havde erhvervet sig kørekort, og tidligere har været standset fire gange for samme forseelse, blev bilen konfiskeret.

På vej til politistationen i Næstved mødte patruljen så den anden bil, hvorfra der formentlig blev solgt hash. Bilen blev standset. I bilen blev der fundet flere klumper hash i salgsvenlige størrelser, samt andre andre ting, der kunne tyde på, der blev solgt ulovlige stoffer.

De to mænd i bilen er begge fra Næstved-området og henholdsvis 24 og 27 år gamle, begge blev anholdt og sigtet for salg af euforiserende stoffer. Den 27-årig blev desuden sigtet for at køre i påvirket tilstand.

Kommentarer