Kultur

Tag med ”I drømmenes verden” i Cirkus Trapez

Cirkus Trapez kommer til Næstved søndag den 5. maj. Foto: PR.

Cirkus Trapez kommer til Næstved den 5. maj og opfører en rigtig dejlig familieforestilling. En forestilling fyldt med traditionelt cirkus med en moderne twist – altid holdt i børne- og øjenhøjde. Det foregår på Dyrskuepladsen kl. 15.00.

Underholdning for hele familien

Vores ønske er at skabe en forestilling, hvor både børn og voksne kan nyde nogle timer med god underholdning. At forenes rundt om manegen i et magisk univers. Det sker her og nu, i fællesskab med hinanden, artister og dyr. Det er grin, smil, vrinsk, miav, samsmuld, musik i en herlig blanding. Det er glæden ved at se børnenes jubel og engagement og stoppe tiden for en kort stund, som gerne skulle skabe gode fælles minder.

Årets forestilling – “I drømmenes verden”

“I drømmenes verden” er en hyggelig forestilling i eventyrets verden. Vores cirkusprinsesse har en drøm. Hun vil gerne være cirkusdirektør, så hun arbejder hårdt for at lære alt det, man skal kunne. På en velfortjent ferie falder hun i søvn på hotellet og drømmer, at drømme kan blive virkelige. Hun er blevet cirkusdirektør. I drømmen møder hun artister og dyr. Hun oplever akrobatik nede og oppe i luften, klovnerier, jonglering, hest, ponyer, katte og fritter. Men bliver hendes drøm til virkelighed?

Hjertelig velkommen til nogle dejlige timer med magi, hygge, latter og fællesskab. Sæt allerede nu kryds i kalenderen og køb dine billetter på www.cirkus-trapez.dk.

Kommentarer