Tæt på hver 4. i Næstved kommune er på offentlig forsørgelse
Næstved Kommune: Andelen af offentligt forsørgede i Næstved Kommune i første kvartal i år var på 23,5 procent.
I første kvartal af i år var 747.765 personer i alderen fra 16 til 64 år på offentlig forsørgelse. Det viser nye sæsonkorrigerede tal fra Danmarks Statistik.
Tallene viser også at der er store regionale forskelle. Lolland Kommune har den største andel af offentligt forsørgede. Her er 34,7 procent – eller mere end hver 3. – forsørget af det offentlige. Det er tre gange så mange som i Gentofte Kommune hvor kun 11,1 procent er på offentlig forsørgelse.
På anden pladsen i vores region kommer Odsherred med 29,4 procent. Greve, Lejre og Roskilde ligger i bunden med henholdsvis 17,6 procent 17,2 procent og 16,5 procent.
Næstved Kommune kommer med en andel på 23,5 procent ind på plads nummer 39 på landsplan og på plads nummer 7 ud af de 17 kommuner i Region Sjælland. Det er en plads bedre end Slagelse kommune hvor andelen ligger på 24,1.
Andel af offentligt forsørgede i Region Sjælland
1. Lolland: 34,7 procent
6. Odsherred: 29,4 procent
7. Guldborgsund: 28,8 procent
10. Vordingborg: 27,3 procent
11. Kalundborg: 27,1 procent
34. Slagelse: 24,1 procent
39. Næstved: 23,5 procent
44. Halsnæs: 22,9 procent
48. Holbæk: 22,6 procent
52. Sorø: 22,4 procent
56. Faxe: 21,7 procent
57. Stevns: 21,7 procent
63. Ringsted: 21,0 procent
71. Køge: 20,0 procent
81. Greve: 17,6 procent
83. Lejre: 17,2 procent
85. Roskilde: 16,5 procent
SU-modtagere er ikke medregnet:
Kilde: Danmarks Statistik og Ritzaus Bureau
Kommentarer