Næstved By

Sydsjællændere hyldet for deres overskud

Se billedserie Teresa Jacobsen der har nomineret Maria Melchior Ploug fra GF Sydsjælland og prismodtager Jacob Dahl.

Torsdag sidste uge blev GF Forsikrings kontor i Næstved omdannet til et festfyrværkeri af overskud, da GF Forsikring i Sydsjælland overrakte ”Tak for dit overskud”-prisen til fem personer og en forening fra Sydsjælland. Fælles for dem alle er, at de altid tager en ekstra tørn og gør en forskel for fællesskabet i deres lokalområder.

 

De seks modtagere af prisen var hver især blevet nomineret af personer i deres lokalområde – personer, som i dagens anledning også var mødt op på GF Sydsjællands kontor i Næstved for at være med til at fejre de seks prismodtagere.

 

– I alle lokalsamfund er der personer, som altid har overskud til at gøre en ekstra indsats i lokalområdet og som stiller op, når der er brug for det. Med vores ”Tak for dit overskud”-kampagne vil vi gerne hylde nogle af de overskudsmennesker, der i høj grad er med til at skabe liv og glæde i lokalsamfundene, siger Michael Kromann, forretningsfører for GF Sydsjælland.

 

De seks modtagere af prisen er nomineret af personer i lokalområdet via GF’s hjemmeside, og den endelige udvælgelse af modtagere har GF Sydsjællands lokale bestyrelse stået for. Med anerkendelsen fulgte en lille gave, som GF Forsikring har doneret.

 

 

De seks modtagere

Fuglebjerg Skytteforening og deres mange frivillige, som modtager prisen for deres beundringsværdige arbejde med at tilbyde skydning for handicappede.

 

Christian Bo Andersen fra Holmegaard, der er drivkraften i sin lokale sportsklub, Holmegaard Glasværks Boldklub. Christian er en sand ildsjæl, som altid går forrest og lægger utroligt mange timer i klubben.

 

Jacob Dahl fra Haslev, der er en fremragende håndboldtræner og fortjener et stort skulderklap for al den energi og tid, han bruger på blandt andet træningslejre og sociale arrangementer.

 

Hanne Valentin fra Holmegaard, der er i mere end 10 år har været drivkraften bag madskolen i Holmegaard, som er meget værdsat af både de deltagende børn og deres forældre.

 

Vivi Bertelsen fra Næstved, der modtager prisen for hendes kæmpestore indsats i Herlufsholm Fodbolds pige- og kvindeafdeling, hvor hun både organiserer klubbens cafe og får hele kvindeafdelingen til at løbe rundt med trænere, holdledere og meget mere.

 

Sisse Berntsen fra Toksværd, der gør et stort stykke arbejde med at hjælpe overvægtige mennesker med at tabe sig. Sisse brænder for sit arbejde, og det smitter i høj grad af på hendes klienter.

Kommentarer